Results tagged “digital forvantning” from Gøtze 2.0

Jeg langer lidt ud efter IT- og Telestyrelsens agile flagskibsprojekt, Digitalisér.dk, i deres eget miljø og lidt på Twitter.

Jeg ledte efter listen over standarder for offentlige digitaliseringsprojekter, OIO-kataloget som det hed engang. Men både her og der giver linkene ingen mening - medmindre de vitterligt har gjort .Net til obligatorisk standard!! (følger du pt et af linkene på disse sider - der vel må siges at være 'de officielleste' man kan finde - så ser du .Net på listen - og for at gøre forvirringen total optræder den også under Anbefalet, Frarådes osv.).

Det er åbenbart ikke bare mig, der ikke kan finde ud af hvordan 'dyret' virker ...

Jeg skulle mene, at mine spørgsmål ikke er urimelige. Altså spørgsmål som: Hvor mange standarder er obligatoriske? Og hvilke er de så? (og selvfølgelig samme spørgsmål til andre klassifikationer).

Digitalisering.dks egen @hoegh peger her, men den liste er ikke korrekt (indeholder en standard som udfases, og link til ISBen, der jo er nedlagt, og endelig kan man sige det ikke giver mening at både HTML4.01 og XHTML er obligatoriske -- for nu slet ikke at nævne de altoverskyggende to obligatoriske dokumentformater; jeg troede det var ISO-ODF styrelsen anbefaler, men man linker faktisk til OASIS).

Anyhow, jeg stod faktisk og skulle bruge standardoversigten. Et stykke offentlige data, som jeg ville bringe i spil. Det kom der et lille projekt ud af, NemDigitaliser. Det synes ikke af meget, men 'did the job' idet jeg sådan set blot skulle have fat ResourceIDs. Det er nok bare mig, der er dum, men jeg kan simpelhen ikke få den fine Digitalisér.dk REST API til at spille. Så jeg henter data på anden vis (ja, screen scraping).

Med Finansloven 2010 får ITST 10 millioner kr om året til arbejdet med åbne standarder og open source. Jeg ville gerne se hvordan man har tænkt sig at udmønte disse penge.

Jeg opfordrer altid mine studerende til at publicere deres arbejde. Desværre er mange projekter underlagt strikse NDAer og fortrolighedskrav, ofte urimelige, men selvfølgelig også ofte helt legitime. Men mange projekter falder i gråzonen, og dermed mellem stolene - der kan være dele af projekterne, som ikke tåler offentlighedens lys, og publicering kræver derfor ekstraarbejde (som ikke tæller med i bedømmelsen). Det er der mange som ikke orker, men heldigvis også nogle, som går den ekstra mil for at få deres arbejde ud i offentligheden lys. Nedenfor et sådant eksempel. Jeg har opfordret Sanne og Lars til at indsende en høringskommentar til It-udredningen. Det er jo nogle interessante findings, må man nok sige ("det vurderes at Den Digitale Taskforce ikke længere kan sikre den nødvendige fremdrift").

Tværoffentlig it-governance er en ny hjemmeside, som Sanne Mi Poulsen og Lars Rhein Hansen har lavet om deres projekt It-governance på tværs af sektorgrænser i det offentlige Danmark, som afsluttede deres Master i IT strategi og ledelse ved IT-Universitetet, og som jeg havde fornøjelsen af at vejlede og eksaminere.

Sanne og Lars identificerer fire væsentlige udfordringer på området, som skal adresseres for at fremme digitaliseringsindsatsen:

1. Det tværoffentlige samarbejde er ikke tilstrækkeligt omfattende - og der mistes mange potentielle digitaliseringsgevinster af den årsag
2. Strukturen omkring Den Digitale Taskforce sikrer ikke længere den nødvendige fremdrift og koordinering for digitaliseringen
3. Der er en manglende professionalisme i form af opfølgning på omkostninger, hjemtagning af resultater, overholdelse af standarder etc.
4. Det tværoffentlige område mangler implementeringsevne til at realisere forretningspotentiale gennem digitalisering

Tidligere omtalte Emil og Jesper fra ITU får spredt deres undersøgelse godt for tiden. Tommy Dejbjerg Pedersen skrev om den forleden, og nu er også Dorte Toft på banen:

Kan to unge studerende få mere og rigtigere viden ind via nettet, end en statsligt nedsat arbejdsgruppe med højtstående embedsmænd støttet af eksterne rådgivere? Det skulle ikke undre mig, men svaret får vi senere.

Enig.

Finansministeriet tager som forventet Statens It ind under sine egne vinger, og gør Statens It til en styrelse under Finansministeriet, med en ny direktør, hentet fra egne rækker. Pr. 1. juli konstitueres vicedirektør i Økonomistyrelsen Lone Strøm, som direktør for Statens It. Så farvel til privatsektormanden Jan Cilius, der blev hentet ind for at realisere Finansministeriets drøm om et centralt it-servicecenter for hele staten, og farvel til big bang idéen bag Statens It, der nu indføres i et mere afmålt tempo, med en revisor bag roret. "Med Lone Strøm får Statens It en kompetent og indsigtsfuld direktør", lyder det betryggende fra Statens It. Presse: Politiken, DR.dk, Version2 og ComputerWorld.

Dorte Toft perspektiverer lidt videre i det ustoppelige statslige it-cirkus og spørger hvorfor går alt bananas? Dorte stiller alt for mange spørgsmål til at jeg overhovedet vil forsøge at besvare dem, men et par observationer om 'sagen' vil jeg gerne dele.

Data (ikke) til rådighed
Finansministeriet blev den 26. marts af Folketingets Finansudvalg (spørgsmål nr. 96 af 26. marts 2009; Alm. del - & 7) bedt om en en oversigt fra 2001 til nu over større statslige it-projekter, for hvilke der er sket betydelige overskridelser af de budgetterede omkostninger ved projektet og/eller væsentlige forsinkelser i projektet. Den 16. april skriver Finansministeren til Finansudvalget og meddeler:

Finansministeriet har ikke de data til rådighed, som et svar på Finansudvalgets spørgsmål forudsætter. Finansministeriet har derfor bedt ministerierne svare på Finansudvalgets spørgsmål for alle projekter, der ifølge Budgetvejledningen skal forelægges Finansudvalget, og for hvilke der siden 2001 har været betydelige overskridelser af de budgetterede omkostninger og / eller væsentlige forsinkelser i projektet.

På baggrund af oplysninger der indsamles fra ministerierne forventer Finansministeriet at kunne give endeligt svar på ovenstående spørgsmål 1. maj 2009.

Den 25. maj kommer så redegørelsen, som viser, at de 15 gennemgåede it-projekter i gennemsnit har haft en budgetoverskridelse på 39 procent og en overskridelse af de oprindelige tidsplaner på 74 procent (om redegørelsen, se Computerworld).

Det er egentlig ikke så meget gennemgangen af de 15 cirkusnumre, jeg hæfter mig ved, selvom den da bestemt er interessant læsning. Det er mere det med, at Finansministeriet ikke har de data til rådighed, der bliver spurgt om. At det tager to måneder at fremskaffe data. Data af en art, man skulle tro de havde allerede, med alle de business cases, der er lavet de seneste år.

Endvidere er redegørelsen allerede dybt begravet i Folketingets sorte hul. Selv Google kan ikke finde dokumentet. Det er snart mange år siden, at Folketingets website var tidssvarende.

Det var forhold som dette, der gjorde at jeg udtalte mig lidt skarpt forleden, da jeg til Version2 sagde, at "Danmark er et u-land hvad angår at tænke forretningsorienteret arkitektur". Det var i en lidt anden sammenhæng, om noget TOGAF-software, men dybest set en kommentar, jeg står inde for, og som jeg også synes denne sag demonstrerer ganske tydeligt. At Danmark er et u-land skal forstås derhen, at andre lande på netop dette område er langt mere udviklede. Lad os som eksempel kigge på USA (og dermed koble sagen til EA).

IT-projektoverblik Obama Style
"Government should be transparent. Government should be participatory. Government should be collaborative." Barack Obama

Obama-administrationen har netop lanceret The IT Dashboard:

an online window into the details of Federal information technology investments and provides users with the ability to track the progress of investments over time. The IT Dashboard displays data received from agency reports to the Office of Management and Budget (OMB), including general information on over 7,000 Federal IT investments and detailed data for nearly 800 of those investments that agencies classify as "major".

Der er selvfølgelig lidt bling bling over dette dashboard, eller Obama coolness om man vil, men kigger man lidt ned i indholdet, er kontrasten til den danske situation godtnok tydelig. Og synes man ikke der er nok data kan man kigge på VUE-IT, Visualization to Understand Expenditures in Information Technology.

Data opdateres decentralt af myndigheder og ministerier, på månedlig basis, og OMB har det overordnede ansvar for sammenhæng, konsistens og struktur. OMB varetager dette ansvar gennem det føderale EA-program og den mål- og rammestyring som dette indebærer. Her er de føderale referencemodeller centrale. Men der indgår også en hel del forandringsledelse.
Radical Transparency kalder Tim O'Reilly det, og kommenterer:

Dashboards are only as good as the people who use them. Ultimately, the goal of instrumenting government spending and its effectiveness depends on the willingness of those in positions of authority to respond to what the dashboards tell them. Vivek Kundra is rolling out a suite of IT management tools - a platform for better government, if you will - of which this is only one installment. Let's hope that as the dashboards are updated each month, we'll see evidence of change, with the data more complete, and with out-of-control projects reined in, improved, or ended.

Udviklingspotentiale i Danmark
Danmark har allerede den fællesoffentlige forretningsreferencemodel (FORM) og service- og teknologireferencemodel (STORM), som vil være et tilstrækkeligt semantisk grundlag for data. FORM skal allerede bruges ifbm de obligatoriske business cases, og STORM kommer vel også på som krav på et tidspunkt. Så er det jo 'bare' at indsamle og udstille de essentielle data.

IT og Telestyrelsens initiativer Offentlige Data i Spil og OIOREST springer selvfølgelig i øjnene, når det handler om at sammenstille og udstille offentlige data. ITST fokuserer på "at få offentlige data i spil i det private erhvervsliv for at sætte gang i en bølge af nye digitale tjenester. Kombinationen af hurtigt bredbånd og digitalt indhold på basis af offentlige data kan give større vækst, nye arbejdspladser og bedre servicetilbud". For et stykke tid siden bad ITST Gartner om at lave en analyse om "innovativ udnyttelse af offentlige data", som tydeligvis har inspireret styrelsen. Der er mere fokus på kommercialisering end på transparency, må man konstatere. Men alligevel også en åbning for det bredere perspektiv.

Måske er netop it-området er godt sted at skabe gennemsigtighed. Det er jo det mest usexede politikområde i Folketinget, hvor kun fadbamseforbrug kan få åbenhedsdebatten pisket op.