Gøtze 2.0

Jeg langer lidt ud efter IT- og Telestyrelsens agile flagskibsprojekt, Digitalisér.dk, i deres eget miljø og lidt på Twitter.

Jeg ledte efter listen over standarder for offentlige digitaliseringsprojekter, OIO-kataloget som det hed engang. Men både her og der giver linkene ingen mening - medmindre de vitterligt har gjort .Net til obligatorisk standard!! (følger du pt et af linkene på disse sider - der vel må siges at være 'de officielleste' man kan finde - så ser du .Net på listen - og for at gøre forvirringen total optræder den også under Anbefalet, Frarådes osv.).

Det er åbenbart ikke bare mig, der ikke kan finde ud af hvordan 'dyret' virker ...

Jeg skulle mene, at mine spørgsmål ikke er urimelige. Altså spørgsmål som: Hvor mange standarder er obligatoriske? Og hvilke er de så? (og selvfølgelig samme spørgsmål til andre klassifikationer).

Digitalisering.dks egen @hoegh peger her, men den liste er ikke korrekt (indeholder en standard som udfases, og link til ISBen, der jo er nedlagt, og endelig kan man sige det ikke giver mening at både HTML4.01 og XHTML er obligatoriske -- for nu slet ikke at nævne de altoverskyggende to obligatoriske dokumentformater; jeg troede det var ISO-ODF styrelsen anbefaler, men man linker faktisk til OASIS).

Anyhow, jeg stod faktisk og skulle bruge standardoversigten. Et stykke offentlige data, som jeg ville bringe i spil. Det kom der et lille projekt ud af, NemDigitaliser. Det synes ikke af meget, men 'did the job' idet jeg sådan set blot skulle have fat ResourceIDs. Det er nok bare mig, der er dum, men jeg kan simpelhen ikke få den fine Digitalisér.dk REST API til at spille. Så jeg henter data på anden vis (ja, screen scraping).

Med Finansloven 2010 får ITST 10 millioner kr om året til arbejdet med åbne standarder og open source. Jeg ville gerne se hvordan man har tænkt sig at udmønte disse penge.

CEDI skriver, at Finansministeriet har bedt nogle studerende om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt folk fra de statslige institutioner, leverandører og konsulenter om bedre statslige it-projekter. Det er ikke korrekt, at undersøgelsen er Finansministeriets initiativ. De studeremde arbejder helt på egen hånd, og undersøgelsen er ikke en bestilling fra ministeriet. Det er korrekt - og særdeles glædeligt - at Finansministeriet har taget flot imod invitationen fra de studerende om at dele sine findings med ministeriet og udredningsarbejdet.

Så skulle det være på plads.

PROSA, forbundet for it-professionelle, holder Midtvejsmøde 2009 den 21 november. De har inviteret mig til at stå for en workshop:

Kan it-professionelle klare sig uden forretningsforståelse?

Det påstås, at forretningsforståelse i større og større grad medvirker til at drive it-udvikling. Betyder det, at forretningsforståelse skal være en del af PROSA's (it-professionelles) faglighed? Workshoppen stiller skarpt på zonen mellem it og forretning. John Gøtze indleder med et oplæg, hvorefter vi behandler en række konkrete eksempler. Vær med til at definere, hvad vi forstår ved det it-professionelle arbejde. Læs mere om baggrunden for wokshoppen.

Ok, for nu at varme op, her et par statements:

"Zonen mellem it og forretning" - eller 'business-IT alignment' - er en konstruktion, som visse it-profesionelle og andre it-folk har fundet på, og som andre professionelle (og amatører) også nogle gange begiver sig ud i at forklare. Jeg har såmænd nok også selv været med til at hælde lidt benzin på bålet i diskussionen gennem årene ... men nu er der nogle andre bål og broer der skal brændes.

Selvom vi vel egentlig synes at "it" er en lidt udefinerbar størrelse (men vi ved hvad det er når vi ser det), så gør det samme sig jo gældende for "Forretningen": Altså der hvor de it-professionelle står over de 'forretningsprofessionelle'. Hvis de da overhovedet står overfor hinanden, i andet end organisationsdiagrammet.

Her forleden besøgte jeg en større dansk virksomhed, som havde hidkaldt mig for at rådgive it om hvordan de skal kommunikere med 'dem ovre i forretningen', hvor de tydeligvist ikke følte sig særligt velkomne. Og kom de endelig indenfor meldte de med forundring, at 'forretningen' på ingen måde er en fasttømret enhed. Ligesom it består af udvikling og drift, upstream og downstrem, osv, så består 'forretningen' i mange virksomheder af forskellige forretningsområder og -segmenter, som heller er så meget for at tale sammen og være 'alignet', så 'bare' indenfor 'forretningen' er alignment i den grad et issue.

At it-fagligheden er oppe til debat synes jeg er rigtigt godt. For der er jo på ingen måde tale om, at it som profession ikke udvikler sig, og for mig ingen tvivl om at spørgsmålet om forretningsforståelse er helt centralt. Nu er det selvfølgelig lige netop det budskab jeg lever af at sælge/diskutere, da enterprise architecture som bekendt jo nærmest pr definition er 'zonevogteren', 'brobyggeren', den store aligner, eller hvad vi end vil kalde det vi gør - vi får lortet til at hænge sammen.

Nå, det skal nok blive en sjov dag inde hos de it-professionelle.

For at finde ny inspiration har jeg fundet Richard Sennett frem, og læser om håndværkeren.

Jeg opfordrer altid mine studerende til at publicere deres arbejde. Desværre er mange projekter underlagt strikse NDAer og fortrolighedskrav, ofte urimelige, men selvfølgelig også ofte helt legitime. Men mange projekter falder i gråzonen, og dermed mellem stolene - der kan være dele af projekterne, som ikke tåler offentlighedens lys, og publicering kræver derfor ekstraarbejde (som ikke tæller med i bedømmelsen). Det er der mange som ikke orker, men heldigvis også nogle, som går den ekstra mil for at få deres arbejde ud i offentligheden lys. Nedenfor et sådant eksempel. Jeg har opfordret Sanne og Lars til at indsende en høringskommentar til It-udredningen. Det er jo nogle interessante findings, må man nok sige ("det vurderes at Den Digitale Taskforce ikke længere kan sikre den nødvendige fremdrift").

Tværoffentlig it-governance er en ny hjemmeside, som Sanne Mi Poulsen og Lars Rhein Hansen har lavet om deres projekt It-governance på tværs af sektorgrænser i det offentlige Danmark, som afsluttede deres Master i IT strategi og ledelse ved IT-Universitetet, og som jeg havde fornøjelsen af at vejlede og eksaminere.

Sanne og Lars identificerer fire væsentlige udfordringer på området, som skal adresseres for at fremme digitaliseringsindsatsen:

1. Det tværoffentlige samarbejde er ikke tilstrækkeligt omfattende - og der mistes mange potentielle digitaliseringsgevinster af den årsag
2. Strukturen omkring Den Digitale Taskforce sikrer ikke længere den nødvendige fremdrift og koordinering for digitaliseringen
3. Der er en manglende professionalisme i form af opfølgning på omkostninger, hjemtagning af resultater, overholdelse af standarder etc.
4. Det tværoffentlige område mangler implementeringsevne til at realisere forretningspotentiale gennem digitalisering

Tidligere omtalte Emil og Jesper fra ITU får spredt deres undersøgelse godt for tiden. Tommy Dejbjerg Pedersen skrev om den forleden, og nu er også Dorte Toft på banen:

Kan to unge studerende få mere og rigtigere viden ind via nettet, end en statsligt nedsat arbejdsgruppe med højtstående embedsmænd støttet af eksterne rådgivere? Det skulle ikke undre mig, men svaret får vi senere.

Enig.

Emil Broholm og Jesper Pærregaard, to af mine specialestuderende (cand.IT i E-business) på IT-Universitetet i København, gennemfører en undersøgelse, som går ud på at identificere de væsentligste barrierer for succesfuld gennemførsel af større statslige digitaliseringsprojekter over EU's udbudsgrænse.

Har du erfaring med sådanne projekter har Emil og Jesper brug for din hjælp. Du skal besvare et spørgeskema, som du kan finde her. Du kan svare frem til 15. november. Det tager kun 15 minutter.

Formålet med undersøgelsen er todelt: 1) At få belyst de mest problematiske vilkår for arbejdet med statslige digitaliseringsprojekter og derved skabe opmærksomhed, som måske i længden kan føre til ændringer af disse vilkår. 2) At skabe en liste over de væsentligste risikofaktorer, som kan anvendes til at håndtere og mindske risici ved fremtidige statslige digitaliseringsprojekter.

Alle der besvarer undersøgelsen vil få tilsendt hele specialet samt et executive summary medio/ultimo december.

Mon ikke man også lige skulle sørge for, at arbejdsgruppen i It-udredningen får tilsendt undersøgelsesresultaterne. De beder jo om inputs, uden dog at angive nogen frist herfor, så man må antage at de er lydehøre helt frem til de skal afrapportere. Deres kommissorium siger, at det skal de inden årets udgang. Man kan desværre ikke på udredningens hjemmeside se hvem der er medlem af arbejdsgruppen (kun at det er embedsmænd fra Finansministeriet, VTU, m.fl), hvilket for øvrigt må undre, især når man ikke har problemer med at oplyse hvem der er med i rådgivergruppen.

ITU's rektor, Mads Tofte, skrev forleden en mail til specialevejledere hvori han gjorde opmærksom på en uheldig udvikling: ved afleveringsfristen d. 3/8 var der et unormalt stort antal specialestuderende, der ikke fik afleveret speciale til tiden, nemlig 38, og at man fra ITUs side nu vil "forsøge at få afdækket, om der er noget systematik i årsagen til det usædvanligt høje antal forsinkede specialer".

Som en af de vejledere, der nu er i søgelyset svarede jeg lidt kækt: "Jeg tror godt man kan finde en systematik i ikke-afleveringer-til-tiden, og det går på om de studerende har en ITU-pind at sidde på eller ej. Jeg kan i hvert fald give flere eksempler på folk, som 'forsumper' derhjemme/på caféer/mv. Med alle de konferencer/fester/mv der holdes på ITU kan man ikke byde studerende at sidde på atriumgangene".

Dette er naturligvis kun en faktor blandt mange andre, skulle jeg nok have understreget. Og det er sikkert ikke den mest væsentlige. En af de andre vejledere skrev, at han tror at "en del af forklaringen skyldes manglende metodiske evner blandt de studerende - altså viden om hvordan man håndterer projekter, skriver rapporter, udfører eksperimenter/forsøg, læser artikler, o.s.v.", og siger at "studerende jeg kender som er faldet bagefter er også dem der metodisk er mest utrænede", og at han ikke er "sikker på at om det er ITU's job at give vores studerende, der jo kommer med en bachelor i rygsækken, træning i rapportskrivning o.s.v., men det er muligvis noget vi burde overveje?"

Metodiske evner er absolut en væsentlig faktor. Jeg er dog ikke enig i, at det er rapportskrivningsevnerne, der er problemet; for nogle, jo, men det kan ikke være på specialeniveau disse evner oparbejdes - det må ske tidligere end som så. Men videnskabelig metode, ja sgu sågar (anvendt) videnskabsteori, og så selvfølgelig konkrete 'metodeovervejelser' om at de skam også har læst Steiner Kvale hvis de laver interviews, eller Robert Yin når de laver casestudier, osv., og hvordan de bruger dette i deres projekt. Ligesom ethvert andet projekt kan komme galt af sted hvis der ikke er en solid metode forankret i projektudførslen, så kan ethvert speciale der er scopet forkert metodisk set komme galt af sted. Somme tider kan man som vejleder 'straks' se problemer (for naive forventninger osv), men ofte kommer problemerne 'snigende' og opdages først sent i forløbet; og i og med at de studerende har svært ved at se deres problemstilling/metode som et 'levende dokument', der deles med vejlederen, så får de desværre nogle gange ikke hjælp i tide (og skal så evt ud i anden interviewrunde, eller noget).

Specialeprojekterne har da heldigvis en bedre track-record end mange andre projekter, bl.a. 'it-projekter'. Jeg går ud fra, at et eller andet ITU-fag (nåja, det gør mit vist) introducerer EVM-projektværdimodellen, den med at et projekt måles på kvalitet, pris og tid. En lærdom heraf er, at enhver 'justering' af en af faktorerne har konsekvenser for de andre. At et fastprisprojekt viser sig må undvære en vis funktionalitet, osv.

Hvis man skal overføre dette til universitetsspecialerne handler det altså om, at tage stilling til, i hvor høj grad - og hvordan - der justeres på kvaliteten og/eller prisen, når nu tiden er et skarpt krav. Dette er selvfølgelig nok at stille det skarpt op, men i bund og grund det, det handler om: Vi kan sænke kravene til det der afleveres, eller vi kan bruge flere ressourcer på projekterne.

Medmindre der er andre muligheder (altså flere mulige ressourcer), så vil jeg da sige, at jo, jeg kan sagtens slække på kvaliteten; altså presse studerende til at aflevere middelmådige ting, og ikke 'pace' dem så meget som jeg gør nu. Jeg skal da indrømme, at jeg har oplevet studerende, der benhårdt går efter max kvalitet (dvs høj karakter) og 'vælger' at udskyde afleveringen, hvis de er usikre på om den er hjemme. Men reelt drejer det sig om ganske få. Dog er der blandt de studerende - og markedet - klart et stort fokus på karakteren, som gør at tid og pris bliver sekundære faktorer for nogle - hvis de vil have job hos Deloitte eller vil skrive en ph.d., osv. Systemisk set er hele 'elitetænkningen' imod ting som høj gennemsnitlig færdiggørelsesgrad, vil jeg hævde, men lad nu det ligge. Hvis Claus Hjort Frederiksen var videnskabsminister så kom der vel krav om, at de studerende skal 'stemple ind' hver morgen kl 8.30, og bevise at de arbejder på specialet. Hvis de misser tre dag pålægges sagsbehandleren, øh, vejlederen, at kontakte den studerende, der så indkaldes til en samtale.

Hvorom alt er skal vi jo ikke glemme, at der for langt de fleste projekter, der ender med en, to eller sågar tre udsættelser, er en god grund til at det går som det gør. Skilsmisse, sygdom, dødsfald i familien, fødsel (+kone/kærestefødsel), osv. har jeg oplevet, og så er der selvfølgelig den noget mere udbredte: Arbejde. Masterprojekter (ved ikke om de tæller med i rektors tal) er alle uden undtagelse udsat for den udfordring. Men også mange kandidatspecialer rammes af, at den studerende har (for) meget arbejde. De skal som alle andre løbe lidt hurtigere i disse tider, og det spiller da ind. Hyppigere jobskifte, pludselig arbejdsløshed, osv, der er mange ting i spil.

Som vejleder for ganske mange studerende ad gangen bliver jeg nødt til at køre lidt 'business intelligence' og 'porteføljestyring', og her må jeg påpege, at ITU's 'CRM'-løsning, det famøse mit.itu, desværre ikke er specielt anvendeligt til nogen form for porteføljestyring. Sammenlignet med CBS skal ITU dog roses for overhovedet at have en it-understøttet løsning for projektadministrationen. Man det ville være rart, om mit.itu, eller nogle af de andre studieadministrative systemer, kunne sættes til at kunne producere relevante dataudtræk, så man kan få sig et bedre overblik. Selvfølgelig er det begrænset hvad der proppes ind af data i mit.itu, og måske ikke lige den platform man skal tænke ind i et mere dynamisk, proaktivt, projektprocessystem, men den nuværende løsning er klart utilfredsstillende.

Heldigvis er der masser af sociale værktøjer og 2.0 ting ude på markedet. Jeg opfordrer mine studerende til at lave en blog, og lykkes med mange af dem, men ser vældigt få andre studenterblogs. Jeg bilder mig ind at kunne se en sammenhæng til færdiggørelsen her - dem der aktivt bruger en blog (fornuftigt) i hele processen afleverer til tiden. Igen har jeg ikke mulighed for at køre statistik på mine data, men kan da i hvert nævne flere positive eksempler herpå. Men selvfølgelig er der også dem der omgår det med afleveringen og bare kører ufortrødent videre med bloggingen ind i udsættelsesperioden - og omvendt dem, hvis blog dør ud.

Alt i alt mener jeg ikke man kan fremhæve en enkelt årsag til forsinkelserne. Der er mange årsager, og kun en del af dem, som umiddelbart kan påvirkes. Men selvfølgelig kan der gøres noget, og det kan da godt være, at vi vejledere skal 'stramme op'. Skal vi starte en "Fejr dit 7-tal"-kampagne?

Finansministeriet tager som forventet Statens It ind under sine egne vinger, og gør Statens It til en styrelse under Finansministeriet, med en ny direktør, hentet fra egne rækker. Pr. 1. juli konstitueres vicedirektør i Økonomistyrelsen Lone Strøm, som direktør for Statens It. Så farvel til privatsektormanden Jan Cilius, der blev hentet ind for at realisere Finansministeriets drøm om et centralt it-servicecenter for hele staten, og farvel til big bang idéen bag Statens It, der nu indføres i et mere afmålt tempo, med en revisor bag roret. "Med Lone Strøm får Statens It en kompetent og indsigtsfuld direktør", lyder det betryggende fra Statens It. Presse: Politiken, DR.dk, Version2 og ComputerWorld.

Dorte Toft perspektiverer lidt videre i det ustoppelige statslige it-cirkus og spørger hvorfor går alt bananas? Dorte stiller alt for mange spørgsmål til at jeg overhovedet vil forsøge at besvare dem, men et par observationer om 'sagen' vil jeg gerne dele.

Data (ikke) til rådighed
Finansministeriet blev den 26. marts af Folketingets Finansudvalg (spørgsmål nr. 96 af 26. marts 2009; Alm. del - & 7) bedt om en en oversigt fra 2001 til nu over større statslige it-projekter, for hvilke der er sket betydelige overskridelser af de budgetterede omkostninger ved projektet og/eller væsentlige forsinkelser i projektet. Den 16. april skriver Finansministeren til Finansudvalget og meddeler:

Finansministeriet har ikke de data til rådighed, som et svar på Finansudvalgets spørgsmål forudsætter. Finansministeriet har derfor bedt ministerierne svare på Finansudvalgets spørgsmål for alle projekter, der ifølge Budgetvejledningen skal forelægges Finansudvalget, og for hvilke der siden 2001 har været betydelige overskridelser af de budgetterede omkostninger og / eller væsentlige forsinkelser i projektet.

På baggrund af oplysninger der indsamles fra ministerierne forventer Finansministeriet at kunne give endeligt svar på ovenstående spørgsmål 1. maj 2009.

Den 25. maj kommer så redegørelsen, som viser, at de 15 gennemgåede it-projekter i gennemsnit har haft en budgetoverskridelse på 39 procent og en overskridelse af de oprindelige tidsplaner på 74 procent (om redegørelsen, se Computerworld).

Det er egentlig ikke så meget gennemgangen af de 15 cirkusnumre, jeg hæfter mig ved, selvom den da bestemt er interessant læsning. Det er mere det med, at Finansministeriet ikke har de data til rådighed, der bliver spurgt om. At det tager to måneder at fremskaffe data. Data af en art, man skulle tro de havde allerede, med alle de business cases, der er lavet de seneste år.

Endvidere er redegørelsen allerede dybt begravet i Folketingets sorte hul. Selv Google kan ikke finde dokumentet. Det er snart mange år siden, at Folketingets website var tidssvarende.

Det var forhold som dette, der gjorde at jeg udtalte mig lidt skarpt forleden, da jeg til Version2 sagde, at "Danmark er et u-land hvad angår at tænke forretningsorienteret arkitektur". Det var i en lidt anden sammenhæng, om noget TOGAF-software, men dybest set en kommentar, jeg står inde for, og som jeg også synes denne sag demonstrerer ganske tydeligt. At Danmark er et u-land skal forstås derhen, at andre lande på netop dette område er langt mere udviklede. Lad os som eksempel kigge på USA (og dermed koble sagen til EA).

IT-projektoverblik Obama Style
"Government should be transparent. Government should be participatory. Government should be collaborative." Barack Obama

Obama-administrationen har netop lanceret The IT Dashboard:

an online window into the details of Federal information technology investments and provides users with the ability to track the progress of investments over time. The IT Dashboard displays data received from agency reports to the Office of Management and Budget (OMB), including general information on over 7,000 Federal IT investments and detailed data for nearly 800 of those investments that agencies classify as "major".

Der er selvfølgelig lidt bling bling over dette dashboard, eller Obama coolness om man vil, men kigger man lidt ned i indholdet, er kontrasten til den danske situation godtnok tydelig. Og synes man ikke der er nok data kan man kigge på VUE-IT, Visualization to Understand Expenditures in Information Technology.

Data opdateres decentralt af myndigheder og ministerier, på månedlig basis, og OMB har det overordnede ansvar for sammenhæng, konsistens og struktur. OMB varetager dette ansvar gennem det føderale EA-program og den mål- og rammestyring som dette indebærer. Her er de føderale referencemodeller centrale. Men der indgår også en hel del forandringsledelse.
Radical Transparency kalder Tim O'Reilly det, og kommenterer:

Dashboards are only as good as the people who use them. Ultimately, the goal of instrumenting government spending and its effectiveness depends on the willingness of those in positions of authority to respond to what the dashboards tell them. Vivek Kundra is rolling out a suite of IT management tools - a platform for better government, if you will - of which this is only one installment. Let's hope that as the dashboards are updated each month, we'll see evidence of change, with the data more complete, and with out-of-control projects reined in, improved, or ended.

Udviklingspotentiale i Danmark
Danmark har allerede den fællesoffentlige forretningsreferencemodel (FORM) og service- og teknologireferencemodel (STORM), som vil være et tilstrækkeligt semantisk grundlag for data. FORM skal allerede bruges ifbm de obligatoriske business cases, og STORM kommer vel også på som krav på et tidspunkt. Så er det jo 'bare' at indsamle og udstille de essentielle data.

IT og Telestyrelsens initiativer Offentlige Data i Spil og OIOREST springer selvfølgelig i øjnene, når det handler om at sammenstille og udstille offentlige data. ITST fokuserer på "at få offentlige data i spil i det private erhvervsliv for at sætte gang i en bølge af nye digitale tjenester. Kombinationen af hurtigt bredbånd og digitalt indhold på basis af offentlige data kan give større vækst, nye arbejdspladser og bedre servicetilbud". For et stykke tid siden bad ITST Gartner om at lave en analyse om "innovativ udnyttelse af offentlige data", som tydeligvis har inspireret styrelsen. Der er mere fokus på kommercialisering end på transparency, må man konstatere. Men alligevel også en åbning for det bredere perspektiv.

Måske er netop it-området er godt sted at skabe gennemsigtighed. Det er jo det mest usexede politikområde i Folketinget, hvor kun fadbamseforbrug kan få åbenhedsdebatten pisket op. 

Jeg har tidligere rost Martin Albertsen og Anders Kann for deres arbejde. Nu kan jeg så meddele, at deres færdige speciale er tilgængeligt: Cloud computing - i et teknisk og strategisk perspektiv. Klart anbefalet læsning.

Jeg har andre studerende, som arbejder med utility computing og cloud computing. Skulle der være nogen som sidder i en virksomhed, der enten overvejer eller allerede har kastet sig over cloud computing, og som synes det ville være interessant at få kontakt med studerende, så råb op.

Sammen med Peter Engelund Christiansen udbyder jeg til foråret igen mit EA-kursus på ITU, T8 Enterprise Arkitektur.

Som noget nyt udbyder vi samtidig en Projektklynge om ledelsesinnovation og sammenhængsledelse, som henvender sig især til studerende, som enten har haft eller som samtidig følger T8-EA-kurset. Grundbogen for projekterne i klyngen bliver Coherency Management-bogen, som til den tid forhåbentlig er færdig (vi arbejder på sagen!).